Schuberth Concept


Elvarme i hjelm

Mon ikke alle mc­ister kender problemet med dug indvendigt på visiret, specielt i forårs og efterårsmånederne. Aftørring i opvaskemiddel, eller anden form for afspændingsmiddel, hjælper en del, men løser ikke problemet permanent.

Idéen med elvarme har været i mine tanker i nogen tid. Tankerne har gået på hvor megen energi, der ville være nødvendig. Luft har en varmekapasitet på ca. 1250 Joule for 1 m³, men hvor meget luft kommer der gennem ventilationskanalen i hjelmen ? Mellem 1 og 1,5 liter i sekundet er nok ikke helt ved siden af.

Hvis at vi nu ganske belejligt regner med 1,25 liter luft i sekundet, så betyder det en temperaturstigning på 1°C for hver tilført watt varmeeffekt, da 1 Joule er lig et watt/sekund. Første forsøg var med en 43 ohms modstand, svarende til 4 watt og 4° temperaturstigning.

Det fungerede efter hensigten, men var dog ikke nok til helt at holde duggen væk på en dag med udetemperatur omkring frysepunktet.

Lidt teori. Hvis at vi kigger i et mollierdiagram, så kan vi se at ved 1°C kan 1 Kg. luft indeholde 4 g. vand.
(Vist ved den grønne linie).

Med 4 watt varme, som i første forsøg, så hæves temperaturen på luften fra 1°C og op til 5°C, og 1 Kg. luft kan nu indeholde 5,5 g. vand.
(Vist ved den gule linie).

Hvor den lodrette grønne linie krydser den gule vandrette linie, kan vi følge de krumme blå linier ud til højre, og se at den relative luftfugtighed har ændret sig fra at være 100% ved 1°C, og til at være 75% ved 5°C.

Dette betyder, at den opvarmede luft nu vil optage fugt fra sine omgivelser, i dette tilfælde også visiret. Virkningen modvirkes dog noget af den nedkøling af luften som det kolde visir indvirker med. Der skal mere energi til.

En ny modstand på 15 ohm blev indkøbt, og så skete der "pludselig" noget. 12 watt og en temperaturstigning tilsvarende, se det giver en voldsom ændring i den relative fugtighed.
(Vist ved den røde linie)

Montage

Kæbestykket skal afmonteres fra hjelmen. Først fjernes låsene til visiret, og dette fjernes. Herefter løsnes de to TORX 10 bolte, der bliver synlige. De sidder meget fast da de er sikret med låsevædske. En god kvalitetsnøgle, som passer præsist i boltene er et must.

Under to runde påklæbede afdækninger findes to TORX 10 selvskærende skuer, der holder "skidtet" sammen. Desuden er styroporstykket også limet i punkter mod polykarbonatplasten. En almindelig "smørekniv" kan bruges til at brække limningen.

Tålmodighed og forsigtighed er løsenet.

Fritlagt ventilationsventil. De sorte klatter på kæbestykket er en sejg lim. Den hvide "snor" er kablet til udløsermekanikken.

Ventilationsenhed.

Modstandene, der er brugt som varmekilden.

Nederst modstanden fra første forsøg, 43 ohm, og ca. 4 watt afsat effekt.
Øverst den endeligt valgte modstand, 15 ohm, og ca. 12 watt afsat effekt.

Den ny, og noget længere, modstand er også bedre af hensyn til varmefordeling.

Den højere temperatur, som de 12 watt varmeeffekt medfører, giver anledning til nogle overvejelser. Hvis at luftstrømmen hindres/blokeres i længere tid, så er der risiko for at smelte styroporen, og endog deformere polykarbonat kæbestykket. Kortere pauser under kørslen, heriblandt bykørsel er ikke noget problem, det klarer den naturlige konvektion, men en lukket ventilationsventil ville være kritisk.
Derfor har jeg foretaget følgende foranstaltninger. Strømmen til varmelegemet er koblet over tændingsnøglen. Og jeg har monteret en sikkerhedstermostat ved siden af modstanden. Det blev en 60°C type jeg havde liggende i "arkivet". Jeg har ikke kunnet genfinde typen, men jeg vil give et par eksempler på erstatninger.

Eksempler på termostater, (modelfoto).

Dråbetypen, såvel som typen i TO220 hus med metalflig, kan eksempelvis købes hos Farnell.

Dråbetypen med ledninger findes i 70°C udgave, og har varenummer 732-606
Typen i TO220 transistorhus findes i 50°C udgave, og har varenummer 178-799
15 ohm, 15 watt keramisk modstand har varenummer 327-0749

To loddeøskner monteres med selvskærende skruer og 2 mm. afstandsstykker. Længden af skruerne skal passe således at de ikke stikker mere end højest et par mm. gennem hullerne.

Modstandens tilledninger skal bukkes let, således at modstanden ved montage på loddeøsknerne sidder midt under åbningerne op mod visiret. Modstanden må ikke røre nettet i ventilen.

Her ses placeringen af sikkerhedstermostaten

Ledningsføringen følger den kanal, der også rummer kablet til lukkemekanikken. Tape sikrer at ledningen ikke kommer i klemme i ventilens lukkeklap.

Trækaflastning af ledningen. Skruerne er fæstnet i en "vinge" i kanten af kravestykket.


Oplevelser fra, og tekst forfattet af Orla Pedersen
3-7-2007