TFV Citroën Xantia

Valid HTML 4.01 Transitional


Billig erstatning for kølerventilator

Kølerventilatorerne har efterhånden nået pensionsalderen på vores kære Xantia'er. I starten kunne de som regel reddes til at fungere igen med nogle små "tap" med en hammer, så kullene igen fik kontakt med kommutatoren, men efterhånden er kulholderne totalt rustet væk, og der er ingen redning for motoren. Og de brugte du kan hente på ophug er stortset lige så ringe.
Men Biltema har en erstatning, som med lidt tilpasning går an. Biltema nr. 32-316 eller 32-317

foto

Jeg har her først fjernet kondensatoren til klima-anlægget, det fungerer alligevel ikke, (konden-satoren er desværre tærret væk, og jeg vil ikke bruge penge på den del), derefter demonterede jeg blæser-motorerne, og det er forbløffende hvor meget skidt, der samler sig mellem kondensatoren og motorens køler.

foto

Biltema's erstatningsblæser 32-316, hvoraf kun motor og vinge skal bruges.
Vingen er lidt lille i Xantiaens blæserkappe, og jeg er ret sikker på at den 2" større 32-317 også passer fint i kappen.

foto

Her er motoren befriet for beskyttelsesgitter og vinge.

foto

Der skal bores to nye huller i den originale motorbæring. Det er vigtigt først at fjerne ledningerne, som ligger gemt i det ene "ben" frem til det originale stik. Stikket klipses af rammen og klippes af ledningerne.

Ledningerne skal alligevel samles med de nye ventilatormotorer på anden vis.

foto

Færdigt resultat. Biltema ventilatorerne er ikke så kraftige som de originale, men rækker fint til danske klimaforhold.


Oplevelser fra, og tekst forfattet af Orla Pedersen
2-10-2013